Stubbearbejdning

 

Disc-O-Mulch

Agrisem Disc-O-Mulch tallerkenharver kan leveres som liftophængte eller bugserede tallerkenharver I flere arbejdsbredder og versioner. De er alle bygget op med en robust ramme og to rækker tallerkener med forskellige diametre. Disc-O-Mulch Silver har f.eks. Ø 510 på den forreste række og Ø 460 på den bagerste. Det giver bl.a. den fordel, at den forreste række kan neddele store mængder plantemateriale mens den bagerste række tallerkner efterlader en jævn, gennemarbejdet overflade
 

Der er stor forskel på de forskellige tallerkenharvers kapacitet og egnethed til individuelle dyrkningsstrategier, ønsket behandlingsdybde og evt. sammenbyggede kombinationer, så spørg os, når du overvejer hvilken tallerkenharve, der giver størst brugsværdi for pengene.

Du træffer vores produktekspert Anders Højte på til.: 30451870

 

Disc-O-Mulch Gold - Et ”monster” fra Frankrig

Disc-O-Mulch Gold er måske den mest spændende model set med danske øjne, for den vil kunne løse alle normalt forekommende opgaver i Danmark og er ekstremt velegnet i efterafgrøder og majsstub. Hvis Agrisems konstruktører har sparet på noget, er det i hvert fald ikke stål. En 4,5 m bugseret Gold-model vejer således 7,75 tons, hvilket gav til tilnavnet ”Monster” i en PROFI-test. Man får altså en robust maskine, der helt sikkert ikke får problemer med at gennemskære planterester og komprimeret jord – vægten skal nok holde harven nede.

Læs meget mere om Disc-O-Mulch Gold - Klik her

 


Agrisem tandharver

Agromulch og Vibromulch er navnet på Agrisems tandharver.

Vibromulch er 4-bullet i den liftophængte version og 5-bullet i den bugserede version. Harverne kan leveres i arbejdsbredder fra 4 til 8 meter.

Vibromulch er som standard monteret med 70x12 mm vibrerende tænder og kan leveres med stenudløser.
 

Agromulch er en kraftig stubharve, der er beregnet til at arbejde i 5 – 25 cm dybde. Den kan leveres både liftophængt og bugseret i modeller fra 3 til 6 meters arbejdsbredde. Agromulch er 3-bullet og kan leveres med bolt- eller non-stop fjedersikring.

Harven er meget robust og derfor effektiv, uanset om du skal bearbejde stub og indarbejde planterester eller vil anvende den som dybdeharve, hvis jorden trænger til mere aggressiv bearbejdning.

Undersøg alle de mange muligheder for at kombinere Agromulch med andre Agrisem-redskaber og få gennemført en komplet jordbearbejdning ved én overkørsel.

 


Agrisem kombiharver

Et gennemgående træk ved Agrisems produkter er muligheden for at kombinere forskellige funktioner for derved at effektivisere markdriften via færre overkørsler. Et godt eksempel er Maximulch som kombinerer en undergrundsløsner med en tandstubharve, en Ø560 mm tallerkenharve og evt. en pakkevalse eller tromleenhed.

I den liftophængte model folder tromlen hydraulisk hen over harveenheden så vægtfordelingen er god under transport.

 

Spørg vores produktspecialist Anders Højte til råds om muligheder og begrænsninger. Han er selv planteavler og god at diskutere med. Du træffer ham på tlf.: 30 45 18 70 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Degn Grafisk