Handelsbetingelser

Dansk Maskinhandlerforening/FMR Maskiner

  1. Aftalens grundlag

1.1. Nærværende salgs- og reklamationsvilkår (maj 2018) gælder for salg, reservedele, service, montering og reparation udenfor garanti, medmindre andet skriftligt er aftalt. Hvis der ved salg er indgået en købsaftale mellem parterne, har salgs- og leveringsbetingelserne i købsaftalen dog forrang i forhold til disse vilkår.

1.2. Denne aftale er indgået mellem Sælger/Reparatør, der er medlem af Dansk Maskinhandlerforening (Sælger), og køber (Køber).

1.3. Er Køber uenig i aftalens indhold, skal han fremkomme med indsigelse senest 5 hverdage efter levering.

1.4. Er det aftalt, at NL01 eller NLM 94 gælder for parternes aftale, da gælder de alene udfyldende i forhold til nærværende salgs- og reklamationsvilkår, medmindre andet skriftligt er aftalt.

  1. Levering og risiko

2.1. Medmindre andet er aftalt mellem parterne, sker levering ab Sælgers forretningsadresse, og Køber bærer risikoen for det reparerede/købtes hændelige undergang eller forringelse, når varen forlader Sælger.

  1. Sælgers ansvar ved forsinkelse

3.1. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af aftalegrundlaget, er det af Sælger angivne leveringstidspunkt

omtrentlig.

3.2. Eventuelle forsinkelser berettiger ikke Køber til at hæve aftalen, medmindre forsinkelsen varer længere

end 30 dage.

  1. Service, reklamation og mangler

4.1. Køber er forpligtet til nøje at iagttage de i Sælgers dokumentationsmateriale, herunder brochurer, vejledninger, eller andre skriftlige eller mundtlige oplysninger fra Sælger, givne forholdsregler om anvendelse og vedligeholdelse af det reparerede/købte.

4.2. Konstaterer Køber, at det reparerede/købte ikke er kontraktmæssigt, skal Køber snarest skriftligt reklamere overfor Sælger, med en beskrivelse af manglen.

4.3. Reklamationer over service/montering/reparation udenfor garanti er Sælger uvedkommende. Ved berettiget reklamation har Sælger afhjælpningsret.

4.4. Ved salg af nye varer, elektriske anlæg, dæk og slanger, er reklamationer over mangelskrav fremkommet efter 12 måneder fra leveringsdagen Sælger uvedkommende. Ved salg af ny reservedele er fristen 6 måneder. Ved berettiget reklamation har Sælger afhjælpningsret og ret til ombytning efter Sælgers valg.

4.5. Ved køb af brugte varer / maskiner eller reservedele påtager Sælger sig intet ansvar, medmindre andet er skriftligt aftalt.

4.6. Udgifter i forbindelse med berettiget reklamation afholdes af Sælger, mens Sælger kan fakturere Køber for uberettiget reklamation. Har Køber efter levering fået påmonteret ekstraudstyr, afholder Køber selv eventuelle ekstraudgifter forårsaget heraf i forbindelse med mangelsafhjælpning.

  1. Betaling

5.1. Betaling skal ske til Sælger kontant ved levering, medmindre andet skriftligt er aftalt.

5.2. Overskrides det aftalte betalingstidspunkt, skal Køber betale 2 % pr. påbegyndt måned i morarente fra forfaldsdagen og indtil betaling sker i tillæg til den aftalte kreditrente samt et gebyr på 300 kr. for hver skriftlige påmindelse om betaling.

  1. Erstatning

6.1. Køber kan ikke som følge af Sælgers forsinkelse eller mangler eller Købers egen ophævelse af aftalen rejse krav om erstatning for driftstab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab, medmindre Køber kan dokumentere, at tabet skyldes grov uagtsomhed fra Sælgers side, og uanset erstatningens art (undtaget produktansvar, se nedenfor) kan Sælger ikke forpligtes til betaling af erstatning på mere end DKK 100.000 i alt iht. denne faktura, medmindre erstatning fastsat iht. købelovens § 25 og/eller § 80 overstiger dette beløb.

6.2. Ved service/montage/reparation ydes ikke direkte eller indirekte erstatning.

6.3. Sælgers ansvar for personskade mv. og skade på ting, som efter deres art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed, følger af Produktansvarsloven. Skade på andre ting end de foran nævnte er Sælger kun erstatningsansvarlig for, hvis Sælger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Både Køber og Sælger er pligtige til at lade sig sagsøge ved samme forum, som behandler en eventuel sag om produktansvar mod den anden part.

  1. Kreditkøb, ejendomsforbehold og forsikringspligt

7.1. Sker købet på kredit, er Køber pligtig til inden levering at underskrive købekontrakt med ejendomsforbehold, forsikringsbegæring m.v. Køber er pligtig til inden levering at tegne fornøden ansvars-, kasko og brandforsikring samt sikre, at Sælger har transport i en eventuel forsikringssum, indtil det købte er fuldt betalt. Køber er er på anfordring pligtig til at dokumentere overholdelsen heraf ved forevisning af policer og kvitteringer for betalte præmier. Køber skal sikre, at Sælger har transport i en eventuel forsikringssum, indtil fuld, gyldig betaling er sket.

7.2. Køber er uberettiget til at sælge, pantsætte eller i øvrigt disponere over det købte på en sådan måde, at tredjemand opnår rettigheder over dette. Såfremt det købte udlejes eller udlånes, er Køberen forpligtet til at tegne de i de anledninger nødvendige udvidede forsikringer, jf. pkt. 7.1.

7.3. Køber må ikke, uden forud indhentet skriftligt samtykke fra Sælger, overlade det købte til andre til reparation, medmindre reparationen betales kontant.

  1. Persondata

8.1 I forbindelse med denne handel har Sælger af Køber modtaget persondata fra Køber, som Sælger har registreret som led i denne aftale. Mht. oplysning om behandling af persondata henvises til persondatapolitikken på Sælgers hjemmeside.

8.2 I tilfælde af køb af maskiner eller udstyr med GPS-funktion og registreringsfunktioner kan ske behandling af Købers/brugers persondata (typisk navn på køber, Købers maskines ID-nr. og timetal, tidspunkt og geografisk placering), som led i udførelsen af funktionen, og Køber samtykker i, at Købers persondata i nødvendigt omfang behandles som led i funktionen og at Køber har sørget for at evt. brugeres data lovligt kan indsamles og behandles. Behandlingsstedet fremgår af instruktionsbog mv. og kan være udenfor EU.

8.3 I tilfælde af oprettelse af garanti og/eller reklamations- eller garantisag kan ske overførsel af Købers persondata (typisk Købers navn, adresse, købstidspunkt og maskinens ID-nr) i nødvendigt omfang til importør eller producent, der kan være beliggende udenfor EU.

8.4 Køber kan til enhver tid trække samtykket tilbage, men i så fald må GPS-udstyr ikke anvendes og/eller evt. garanti kan bortfalde helt eller delvist.

  1. Salg og service til forbrugere

9.1 Ved aftaler med forbrugere gælder disse vilkårs punkt 1.1, 1.2, 2.1, 4.1, 6.1, 6.3, 7, 8 og 9.

9.2 For salg af varer til private Købere (forbrugere) gælder købeloven, herunder 24 måneders re- klamationsret.

9.3 Ved kreditkøb med ejendomsforbehold gælder punkt 7, og herudover er forbrugere forpligtet til at betale mindst 20% af købesummen senest ved levering af det købte.

9.4 Reklamationer over service/montering/reparation udenfor garanti skal være sket inden tre måneder efter levering, da reklamationerne ellers er Sælger uvedkommende. Ved berettiget reklamation har Sælger afhjælpningsret.

  1. Tvister

10.1Tvister om eller i forbindelse med denne aftale afgøres efter dansk ret ved søgsmål ved byretten i Sælgers retskreds.